Self Love Club | CVR: 43519662
Sidst opdateret: maj 2026
Disse vilkår gælder for alle brugere af Self Love Club's online video streaming-platform, herunder hjemmeside, mobil- og desktopapplikationer (samlet kaldet "Tjenesten"). Tjenesten drives af: Self Love Club CVR-nr.: 43519662 Danmark. Ved at benytte Tjenesten accepterer du disse vilkår i deres helhed.
Self Love Club forbeholder sig retten til til enhver tid at ændre disse vilkår. Væsentlige ændringer varsles med mindst 30 dages forudgående besked via e-mail til din registrerede adresse. Din fortsatte brug af Tjenesten efter ikrafttrædelse af ændringer betragtes som accept af de opdaterede vilkår.
For at oprette en konto og tegne abonnement skal du være mindst 18 år. Ved at oprette en konto bekræfter du, at du opfylder alderskravet.
Det er dit eget ansvar at sikre, at din brug af Tjenesten er lovlig i det land, du befinder dig i. Self Love Club giver ingen garantier for, at Tjenesten er tilgængelig eller lovlig i alle jurisdiktioner.
Når du opretter en konto, skal du angive korrekte og opdaterede oplysninger, herunder en gyldig e-mailadresse.
Du er ansvarlig for:
At holde dine loginoplysninger fortrolige
Al aktivitet der foregår under din konto
Straks at underrette Self Love Club ved mistanke om uautoriseret adgang til din konto
Ønsker du at lade en anden benytte din enhed, skal du altid logge ud af din konto forinden.
Opdatering af oplysninger:
Det er dit ansvar løbende at sikre, at dine kontooplysninger er korrekte og opdaterede — herunder e-mailadresse og betalingsoplysninger. Du kan til enhver tid opdatere dine oplysninger under kontoindstillinger. Self Love Club påtager sig intet ansvar for manglende levering af kvitteringer, varsler eller anden kommunikation som følge af forældede kontaktoplysninger, ligesom mislykkede betalinger som følge af ugyldige eller udløbne betalingsoplysninger er dit eget ansvar.
Self Love Club tilbyder adgang til Tjenesten via betalt abonnement. Detaljer om abonnementspriser og -perioder fremgår af Tjenestens prisside.
Automatisk fornyelse:
Dit abonnement fornyes automatisk ved udløb af hver abonnementsperiode, medmindre du opsiger det inden udløbet.
Betaling:
Betaling trækkes via den betalingsmetode, du opgiver ved oprettelse. Du modtager en kvittering på din registrerede e-mailadresse ved hvert vellykket træk.
Opsigelse:
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement fra din kontoindstillingsside. Opsigelse træder i kraft ved udløbet af den igangværende betalingsperiode og du bevarer adgang til Tjenesten frem til dette tidspunkt.
Prisændringer:
Eventuelle prisændringer varsles med mindst 30 dages forudgående besked. Fortsætter du dit abonnement efter varslingsperiodens udløb, accepterer du den nye pris.
Refundering:
Self Love Club tilbyder ikke refundering af allerede betalte abonnementsperioder. Har du aktiveret adgang til digitalt indhold, bortfalder fortrydelsesretten jf. § 6. Ved tekniske fejl eller mangler, der kan tilskrives Self Love Club, behandles henvendelser individuelt.
Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse i henhold til forbrugeraftalelovens regler.
Bemærk dog, at du ved at påbegynde afspilning af digitalt indhold inden udløbet af fortrydelsesfristen aktivt giver afkald på din fortrydelsesret for det pågældende indhold, i overensstemmelse med EU's forbrugerdirektiv (direktiv 2011/83/EU).
Alt indhold på Tjenesten — herunder videoer, grafik, tekst, lyd og software — er Self Love Clubs eller licensgiveres eksklusive ejendom og er beskyttet af ophavsret og øvrig immaterialret.
Du får en begrænset, personlig, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv ret til at tilgå og se indholdet til privat, ikke-kommerciel brug.
Du må ikke:
Kopiere, downloade, reproducere eller distribuere indhold fra Tjenesten
Sælge, udleje eller overdrage din adgang til tredjeparter
Omgå tekniske beskyttelsesforanstaltninger
Benytte automatiserede værktøjer (bots, scrapers mv.) til at tilgå Tjenesten
Brug på eget ansvar:
Alt indhold på Self Love Club — herunder træningsvideoer, vejledninger og programmer — er udelukkende til generel information og vejledning. Du benytter indholdet på eget ansvar. Self Love Club påtager sig intet ansvar for skader, gener eller helbredsmæssige konsekvenser, der måtte opstå i forbindelse med din brug af Tjenesten.
Helbredstilstand:
Ved at tilgå og benytte træningsindholdet bekræfter du, at du ikke lider af helbredsmæssige tilstande, der kan påvirke din deltagelse i træning — herunder, men ikke begrænset til:
Hjerte- og kredsløbsproblemer
Ryg-, knogle-, led-, sene- eller ledbåndsskader
Svimmelhed eller besvimelsestilfælde
Astma eller andre vejrtrækningsproblemer
Diabetes, epilepsi eller allergier
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt træningen er egnet til dig, skal du altid rådføre dig med din læge eller et andet relevant sundhedsfagligt personale, inden du påbegynder eller fortsætter et program.
Graviditet:
Hvis du er gravid, bekræfter du ved brug af Tjenesten, at du er bekendt med de særlige hensyn, der gælder for træning under graviditet, og at du er indstillet på at modificere øvelser efter behov for din komfort og sikkerhed. Konsultér altid din jordemoder eller læge, inden du påbegynder eller fortsætter træning under graviditet.
Under træning:
Du forpligter dig til at lytte til din krop og straks afbryde enhver aktivitet, der medfører smerter, ubehag eller bekymring. Oplever du svimmelhed, kvalme, åndenød eller andre bekymrende symptomer under eller efter træning, skal du stoppe øjeblikkeligt og kontakte din læge.
Ikke medicinsk rådgivning:
Intet indhold på Self Love Club udgør eller erstatter professionel medicinsk rådgivning, diagnostik eller behandling. Har du spørgsmål om din helbredstilstand i relation til træning, bør du altid søge råd hos en kvalificeret sundhedsfaglig person.
Du forpligter dig til udelukkende at benytte Tjenesten til lovlige formål. Det er ikke tilladt at:
Forsøge at tilgå data eller systemer, du ikke er autoriseret til
Kompromittere Tjenestens sikkerhed eller stabilitet
Benytte Tjenesten til kommercielle formål uden forudgående skriftlig aftale med Self Love Club
Dele loginoplysninger med andre personer
Self Love Club stiller Tjenesten til rådighed "som beset" og påtager sig ikke ansvar for:
Midlertidige afbrydelser eller tekniske fejl
Tab af data som følge af omstændigheder uden for Self Love Clubs kontrol
Streamingkvalitet, der afhænger af brugerens internetforbindelse og udstyr
Self Love Clubs samlede erstatningsansvar over for dig er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, du har betalt for Tjenesten i de seneste 3 måneder forud for den skadesgivende hændelse.
Intet i disse vilkår begrænser dine lovbestemte rettigheder som forbruger i henhold til dansk ret.
Self Love Club behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og dansk databeskyttelseslovgivning. Se vores fulde privatlivspolitik på https://christinasmembership.uscreen.io/privacy for information om, hvilke data vi indsamler, hvordan de bruges, og dine rettigheder som registreret.
Ved oprettelse af konto accepterer du at modtage transaktionelle e-mails (kvitteringer, kontoopdateringer, varsler om ændringer). Du kan til enhver tid framelde dig markedsføringsmæssige e-mails via linket i bunden af disse.
Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister søges løst i mindelighed. Kan dette ikke lade sig gøre, afgøres tvisten ved de danske domstole med Retten i Glostrup som værneting.
Som forbruger kan du endvidere klage til Forbrugerklagenævnet (forbrug.dk) eller benytte EU's online klageplatform på ec.europa.eu/consumers/odr.
Har du spørgsmål til disse vilkår, er du velkommen til at kontakte os:
Self Love Club CVR: 43519662 E-mail: kontakt@selfloveclub.dk